Er du blandt de mange danskere som kører på skiferie, så ved du nok at det kræver sit at pakke korrekt, så der kan være mest muligt i bilen. Det gælder både alt skiudstyr som ski, skistøvler og skihjelm, men også alt det tøj og andre ting som en skiferie kræver. Derfor deler jeg her i indlægget nogle gode tips til hvordan du kan pakke alt dit skiustyr bedst muligt i bilen.
Hav tag bagage på bilen
Der er nok mange der rejser med tag bagage, specielt hvis de selv har ski med. Det kan nemlig være en nødvendighed, hvis ikke man har en særligt stor bil. Dog giver tag bagage altid mere plads i bagagerummet, så pak gerne ting som skijakke, skiundertøj, skistøvler og andet skiudstyr i en tag bagageboks.
Stabl ting og udnyt al plads
Selvom det at pakke bilen kan virke som noget af et uoverskueligt projekt, så kan det godt betale sig at bruge lidt ekstra tid på at placere tingene systematisk. Sæt tunge ting nederst og byg opad. Er der små huller mellem tingene, så fyld dem ud med andre ting. Læg noget blødt som sengetøj eller en skijakke imellem ting, som kan gå i stykker. Har du f.eks. en jakke fra Parajumpers, så kan du være sikker på at den er polstret godt nok til at vikle om mere skrøbelige ting i bilen.
Sid med din egen skijakke
Har du en fyldig skijakke, så sid evt. med den selv. Den kan med garanti godt være for varm at sidde med på, især hvis din jakke er en Parajumpers, for så kan den nemlig holde dig varm i adskillige minusgrader. Dog kan det være en fordel at have sin jakke lige ved hånden, da den både kan bruges som noget blødt i ryggen og til når I stiger ud af bilen på jeres stop undervejs. Desuden er den god at have tæt på, hvis uheldet er ude, og I strander med bilen et sted. At sidde med sin skijakke selv, giver som regel ikke det store besvær, men giver til gengæld plads til andre ting i bagage rummet.
